Ønsker du at gøre din eventside mere spændende og professionel at se på, kan det være en god idé at tilføje en beskrivelse af dit event samt tilføje et pænt coverbillede!
En anden vigtig faktor for et vellykket event, er naturligvis at tilføje en lokalitet. Det gør det nemt for dine gæster hurtigt at se, hvor dit event finder sted, samtidig med at du slipper for at sende ekstra information om adresse ud til dine gæster på et senere tidspunkt.
Adressen fremgår både på event-siden samt i billetmailen, som sendes til dine gæster.
Sådan tilføjer du beskrivelse og coverbillede til dit event:
1. Gå til din Ticketbutler-side og tryk på “Rediger event” ude i venstre side.
2. Vælg herefter “Event-detaljer” i menuen.
3. Udfyld feltet “Lang beskrivelse af eventet” med de oplysninger, som du ønsker at give dine gæster. Gør gerne teksten lidt spiselig med eks. hvad de kan forvente af eventet, emojis og andet, der kan sælge dit arrangement til gæsten.
4. Tryk herefter på “Upload coverbillede”, og vælg et billede - gerne i formattet PNG, JPG eller JPEG med maksimum filstørrelse på 2 MB, og gerne i en opløsning på 760 x 500.
5. Husk at trykke på “Gem event”, efter du har lavet dine rettelser.
Er dit coverbillede for stort eller i et andet format end dem, der er nævnt ovenover, kan du altid Google dig frem til en gratis online "image resizer", "image converter" eller lignende (et godt online værktøj er eks. www.picresize.com).
Sådan tilføjer du adresse til dit event:
1. Gå til din Ticketbutler-side og tryk på “Rediger event” ude i venstre side.
2. Vælg herefter “Event-detaljer” i menuen.
3. Ændre her selv adresse for dit event.
4. Husk at trykke på “Gem event”, efter du har lavet dine rettelser.
Har du spørgsmål vedrørende tilføjelse af beskrivelse, coverbillede eller adresse til dit event, er du velkommen til at kontakte Ticketbutler på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.