Skal dit event være billigere for bestemte personer, kører du en marketingkampagne eller skal du udstede fribilletter?
I Ticketbutler kan du hurtigt oprette rabatkoder til dit event. Du kan oprette rabatkoder på 3 forskellige "niveauer";
- på tværs af events
- på et specifikt event
- på bestemte billettyper, såfremt du har oprettet flere slags billetter under ét event.
Først et hurtigt overblik over de 4 typer af rabatkoder du kan vælge imellem.
Typer af rabatkoder
- "kr" giver et bestemt beløb i rabat per billet i ordren.
- "%" giver en bestemt procent i rabat per billet i ordren.
- "Kupon" giver et bestemt beløb i rabat på hele ordren. Denne type rabatkode er særligt passende for flyers eller i marketingkampagner.
- "2for" giver billetkøberen en gratis billet, hver gang de køber to af samme billettype. Så hvis billetkøber køber 5 af samme billettype, får de 2 af billetterne gratis.
Oprettelse af rabatkoder på tværs af alle dine events
Såfremt du er admin-bruger, kan du oprette rabatkoder, som kan bruges på tværs af events, ved at følge disse steps:
- Log ind i Ticketbutler
- Klik på "Generelle indstillinger" i øverste højre hjørne
- Vælg "Rabatkoder" i venstre side (kan du ikke se dette menupunkt, kontakt da enten jeres admin eller Ticketbutler, så kan vi opgradere dine brugerrettigheder)
- Opret din rabatkode og vælg, hvad din rabatkode skal hedde, hvor mange billetter rabatkoden skal gælde til, og om rabatten skal være i kroner, procent, kupon eller 2for1
- Tryk "Gem"
- Vælg rabatkoden igen, og klik "Avancerede indstillinger". Her kan du eks. kan begrænse, hvor mange gange rabatkoden kan bruges på et enkelt event samt specificere, hvilke events og/eller billettyper, som rabatkoden skal gælde til
- Du kan også indstille en slutdato for hvornår din rabatkode skal udløbe
Oprettelse af rabatkoder til et bestemt event
Opret rabatkoder, som gælder til ét event:
- Gå til din Ticketbutler-side og vælg dit event
- Vælg “Billetindstillinger og rabatkoder” i menuen i venstre side
- Tryk herefter på “Rabatkoder” i den vandrette menu
- Opret én eller flere rabatkoder. Vælg, hvad din rabatkode skal hedde, hvor mange billetter rabatkoden skal gælde til, og om rabatten skal være i kroner, procent, kupon eller 2for1
- Herefter trykker du på “Gem” og din rabatkode er nu oprettet
- Du kan nu selv vælge, hvilke gæster du vil oplyse rabatkoden til, hvorefter disse blot skal opgive denne rabatkode, når de køber deres billetter.
Oprettelse af rabatkoder til en bestemt billettype
Opret rabatkoder, som gælder til en specifik billettype:
- Gå til din Ticketbutler-side og vælg dit event
- Klik på “Billetindstillinger og rabatkoder”
- Klik herefter på “Rabatkoder” i den vandrette menu.
Hvordan opretter jeg en rabatkodegruppe?
Har du mange rabatkoder i spil, kan du kategorisere dem ved at oprette såkaldte "rabatkodegrupper" og efterfølgende tildele rabatkoder en gruppe.
Opret en rabatkodegruppe ved at følge disse steps:
- Log ind i Ticketbutler
- Klik på "Generelle indstillinger" i øverste højre hjørne
- Klik på "Rabatkoder"
- Klik på "+ Tilføj ny rabatkodegruppe".
Du kan nu oprette rabatkoder under gruppen, og du kan også gå ind under rabatkode-oversigten, klikke dig ind på en specifik rabatkode og vælge en rabatkodegruppe ved at klikke på "Tilføj rabatkode til:".
Hvordan deaktiverer jeg en rabatkode?
Du kan enten deaktivere eller helt slette en rabatkode ved at:
- Gå til din Ticketbutler-side og vælg dit event
- Klik på “Billetindstillinger og rabatkoder”
- Klik herefter på “Rabatkoder” i den vandrette menu.
- Find rabatkoden og fjern fluebenet i "Rabatkode er aktiv" for at deaktivere eller klik på "Slet" for helt at slette rabatkoden.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende rabatkoder, er du velkommen til at kontakte Ticketbutler på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.