Ja, eller dvs. du kan aktivere dét, som vi kalder for "billetnotifikationer" - ej at forveksle med en decideret venteliste!
Aktiverer du billetnotifikationer til dit event, vil billetinteresserede kunne skrive sig op til at få en automatisk email, hvis der på et tidspunkt kommer ledige billetter i tilfælde af eks. refundering, eller hvis der bliver frigivet flere billetter på et senere tidspunkt.
Følg denne guide for at aktivere billetnotifikationer:
-
Gå til din Ticketbutler-side og vælg dit event.
-
Vælg “Billetindstillinger og rabat” ude i venstre side.
-
Tryk herefter på “Billetnotifikationer” i menuen.
-
Du skal nu blot krydse boksen på denne side af.
Får alle på ventelisten en notifikation?
Som udgangspunkt ville alle få en notifikation samtidig, og herefter er det først-til-mølle!
Dette er simpelthen for at øge dine chancer for at få afsat billetterne - specielt, hvis der frigives billetter lige op til eventet.
Hvis der kun frigives få billetter på én gang, vil en smart algoritme i systemet dog kun sende en mailnotifikation til de første, der har skrevet sig op - simpelthen for at undgå at skuffe for mange interesserede.
Dvs. jo flere billetter, der åbnes op for, jo flere vil få besked herom.
Har du spørgsmål vedrørende billetnotifikationer, er du velkommen til at kontakte Ticketbutler på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.