Nyhedsbrevsopskrivninger i Ticketbutler
Ticketbutler indsamler automatisk nyhedsbrevs-subscribere til dig via en default checkboks i købsflowet, hvor dine billetkøbere kan vælge, om de vil modtage nyhedsbreve fra dig eller ej.
En del billetkøbere vælger det til, og det synes vi naturligvis, at du som arrangør skal udnytte, hvis ikke du allerede gør dette i forvejen!
Download en liste over dine subscribers
Du kan downloade en Excel-liste over din subscribers og uploade dette til dit nyhedsbrevssystem eller til din mail.
Download ved at følge disse steps:
- Log ind i dit Ticketbutler dashboard
- Klik på "Generelle indstillinger" øverst til højre
- Klik på "Billetsystem opsætning"
- Klik på "Nyhedsbrev opsætning"
- Klik på "Download alle nyhedsbrevs-abonnenter".
Du får nu en samlet liste over alle dem, der har skrevet sig op til dit nyhedsbrev på tværs af alle events.
Hvis du vil downloade nyhedsbrevs-opskrivninger fra et bestemt event, gør du i stedet som følgende:
- Klik ind på det pågældende event
- Klik på "Gæstesupport"-fanen
- Klik på "Eksportér gæstedata".
Du får nu en samlet liste over alle tilmeldte gæster til dit event. I kolonnen "Nyhedsbrev" har alle dem, der har "YES" stående ude for deres navn sagt ja til at modtage nyhedsbrev fra dig. Du kan nu sortere dataen ud fra denne kolonne, fjerne alle dem, hvor der står "NO", og slutteligt importere listen (enten i din mail eller i dit nyhedsbrevsprogram).
Hvorfor nyhedsbreve?
Der findes mange marketingkanaler nu om dage, men der findes kun en enkelt, som du har 100% ejerskab og dermed kontrol over - nemlig dit nyhedsbrev.
Udover at have en ROI (return of investment) på over 40, så er der en hel række andre fordele ved at bruge denne kanal:
- Det er gratis
- Du har fuld kontrol over indholdet af dine nyhedsbreve
- Du kan segmentere og derved gøre dem mere personlige og relevante for modtageren
- Det er nemt at komme i gang med
- Det er "tilladelses-markedsføring" (modsat "forstyrrelsesmarkedsføring" som popups, annoncer, osv.), dvs. der er større chance for, at dine modtagere rent faktisk læser dem
- Det er mere sikkert, da du ikke risikerer, ligesom Facebook eller Instagram, at din email-konto lige pludselig bliver deaktiveret eller lignende.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til nyhedsbreve og nyhedsbreveopskrivninger, så tøv endelig ikke med at kontakte os på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.