Under de forskellige billettyper, kan du folde "avancerede indstillinger" ud.
Her kan du udfylde:
- Startdato for salg af billettype
- Slutdato for salg af billettype
- Specifik dato for billettype
- Beskrivelse af billettype
- Visningsrækkefølge.
"Slutdato for salg af billettype" bruges typisk til eks."Early-bird"-billetter, der kun skal være tilgængelige i et begrænset tidsrum, for at tilskynde billetkøberne til at købe billetter hurtigere.
"Specifik dato for billettype" bruges typisk, hvis man har flere tidspunkter eller "time slots" i sit event, eks. hvis man afholder en ølfestival med smagninger hver 2. time, eller er et museum med flere rundsvisninger på samme dag. Den specifikke dato og tidspunkt for billettypen vil forøvrigt overskrive eventets startdato og tidspunkt, så det i stedet er denne, der vises på din billetkøbers billet.
"Beskrivelse af billettype" vises på din eventside under den pågældende billettype og kan både indeholde en informerende og en sælgende tekst omkring den specifikke billet.
"Visningsrækkefølge" er den rækkefølge, som de forskellige billettyper vises i inde på din eventside. Udfylder du ikke visningsrækkefølgen, vil billettyperne blot vises i alfabetisk rækkefølge.
Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til billettyper og de avancerede indstillinger, er du velkommen til at kontakte os på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.