Ticketbutlers system sender flere tusinde mails ud dagligt. Nogle mails rammer desværre ikke indbakken, men ryger direkte i spam- eller junkindbakken (hos nogle email-udbydere kaldet "uønsket post").
Det er desværre umuligt helt at undgå, da det slutteligt er afhængigt af billetkøberens email-udbyder og/eller firewall.
Er email-udbyderen særligt aggressiv, kan den finde på helt at blokere nogle mails, så de slet ikke når frem til spam-indbakken. Dette ser man ofte ved firma-mails, da mange virksomheder har et ekstra strengt filter.
Det er aldrig helt til at vide, hvad der er en "trigger" for sådan et spamfilter, men der er flere ting, som du kan gøre i din eventuelle kommunikation med dine billetkøbere for at undgå, at din mail markeres som spam. Undgå eks.
- Mange blokbogstaver
- Mange udråbstegn efter hinanden
- Mange tegn
- Mange links
- Bestemte "spammy" ord som eks. "rabat".
Dvs. hold din kommunikation med deltagerne så simpelt og "lødigt" som muligt.
Gensend billet
Hvis en billetkøber kontakter dig og ikke kan finde sin billet, så kan det skyldes flere ting, eks.:
- Billetmailen er røget i spam
- Billetkøberen har skrevet sin email-adresse forkert
- Købet ikke er gået igennem.
Du kan starte med at bede billetkøberen om at tjekke sit spamfilter, og ellers kan du under det pågældende event i dit dashboard klikke på "Gæstesupport". Her kan du søge på billetkøberen og gensende billet - og evt. også ændre mailadressen, hvortil billetten skal sendes.
Send SMS til dine billetkøbere
Har du en vigtig meddelelse, som du gerne vil sørge for, at alle billetkøbere modtager, kan du helgardere dig ved at sende en SMS ud via dit Ticketbutler dashboard. Dette gør du blot under det pågældende event og "Kommunikation til deltagere".
Spørgsmål?
Har du spørgsmål omkring billetmails og spam, er du mere end velkommen til at kontakte os på hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80.