I Ticketbutler kan du oprette det, der kaldes et "tillægsprodukt", også kaldet et "add-on" produkt.
Dvs. et ekstra produkt eller en ekstra ydelse, som du tilbyder ved siden af dit primære produkt, som typisk vil være selve adgangsbilletten til dit arrangement.
Et tillægsprodukt kan være alt fra drinkskort og en middag under eventet til gode deals på merch, bøger og andre fysiske ting. Kun din fantasi sætter grænser!
Hvordan opretter jeg et tillægsprodukt?
Du opretter et tillægsprodukt ved at følge disse steps:
- Klik dig ind på dit event
- Klik på fanen "Tillægsprodukter"
- Klik på "Tilføj nyt tillægsprodukt"
- Giv produktet et navn samt en (gerne sælgende) beskrivelse
- Tilføj en pris og et antal
- Upload et billede og gem!
Mit tillægsprodukt har flere varianter - hvordan tilføjer jeg dem?
Har du et tillægsprodukt, som eks. kommer i forskellige størrelser, så skal du blot kontakte os direkte på hello@ticketbutler.io med navn på både event og produkt samt oplyse os om, hvilke varianter, som du kunne tænke dig under det pågældende produkt - så skal vi nok tilføje varianterne for dig samt bekræfte, når det er gjort!
Hvordan fjerner jeg et tillægsprodukt igen?
- Klik på fanen "Tillægsprodukter" under det pågældende event
- Klik på "Rediger" ud for tillægsproduktet
- Fjerne fluebenet i "Til salg"-tjekboksen
- Klik "Gem".
Hvad er gebyret på et tillægsprodukt?
Gebyret på et tillægsprodukt er mindre end det sædvanlige billetgebyr, dvs. kun 2 DKK + 2% per solgte produkt (mod de sædvanlige 4 DKK + 4% i billetgebyr).
Hvorfor sælge tillægsprodukter?
Der er mange grunde til, at det er en god idé at tilbyde tillægsprodukter i dine billetkøbers købsflow, bl.a.:
- Dine billetkøbere vil opleve relevant krydssalg som god kundeservice.
- Du sælger ganske enkelt mere!
Sælger du produkter såsom merch ifm. dit arrangement, vil dine billetkøbere desuden komme hjem med et minde foruden oplevelsen. Har du dit logo på, vil din merch have yderligere reklameværdi.
Sørg dog altid for, at dit mersalg er relevant. Af samme årsag, kalder nogen også mersalg for "omsorgssalg", fordi det kræver, at man sætter sig ind i sine kunders behov.
Flere spørgsmål?
Har du spørgsmål eller brug for noget sparring ift. tillægsprodukter, er du altid velkommen til at skrive til os på hello@ticketbutler.io eller ringe til os på tlf. 89 80 12 80!